Den kendteste præst i Vilslev og Hunderup er Knud Lang. Han var præst fra 1744 til 1781. Hans virksomhed i kirken og i menigheden ved vi ikke meget om, men hans landbrugsfaglige interesse og viden var legendarisk. Han skrev afhandlinger om hesteavl, grøftning og ukrudtbekæmpelse til tidens landøkonomiske tidsskrift og fik to guldmedaljer, den ene om fællesdriftens håbløshed. Så han var godt rustet til sin største bedrift, ophævelsen af fællesdriften i samarbejde med Margrethe v. Rosenørn på Kjærgård og hendes fuldmægtig Hans Smidt.

Præstegården var tre gange større end de andre gårde i Vilslev, det var derfor en stor plage for den ivrige jorddyrker at vente til andre sindigere bønder var klar til at rykke i fællesmarken, når der skulle pløjes, sås eller høstes. Man kunne forpasse tiden. Han mente den langsomste kom til at bestemme farten i fællesdriften.

Margrethe v. Rosenørn var en stor bondeven, som ønskede gode kår for sine fæstere. Knud Lang forstod at forelægge mulighederne i fællesdriftens ophævelse, og i 1764 blev der foretaget en fuldstændig udskiftning i Vilslev. Herved blev jorden delt således, at alle gårde fik deres eng og ager samlet i hver vang. Nu kunne de hegne og grøfte uden at skulle vente på naboen. Forrest i arbejdet gik præsten, og snart var det tydeligt for alle, at præstens ideer gav et større udbytte.

Bønderne i Vilslev har siden vist deres taknemmelighed overfor Knud Lang, idet de rejste en mindesten, som kan ses i den gamle landsbys midte mellem indkørslerne til kirken og præstegården.

Relevante links:

Stavnsbåndet - en side om livet i Landsbyerne.